For den danske super-dj Morten var frokosten i Los Angeles søndag lidt anderledes, end den plejer.
Her havde musikeren nemlig fået selskab af Niclas Petersen, som er bedre kendt som Nik fra den danske duo Nik & Jay.
- Der er en ledig plads ved bordet. Hvem har lyst til at være med? spørger den 32-årige Morten således sine godt 38.000 følgere på Instagram.
Begge musikere er iført shorts og undertrøje, mens de spiser deres frokost. Og med deres respektive tatoveringer, huer og solbriller ser de begge meget moderigtige ud.
Grunden til, at de to danske musikere mødtes i den solrige amerikanske storby er endnu ikke officielt kendt. Men det lader altså til, at de hygger sig i hinandens selskab.
Og det er ikke utænkeligt, at fans af de danske musikere kan se frem til et nyt musikalsk samarbejde mellem Morten og Nik.
I hvert fald har den danske dj tidligere arbejdet sammen med Nik & Jay på blandt andet numrene "Fest" og "Domestic".
Se billedet af de to smarte herrer lige her: https://instagram.com/p/0ifDtsJdSV/?taken-by=mortenofficial
Newspaq