14,2 millioner kroner.
En så stor gevinst vandt en heldig spillefugl fra Odense i weekenden på et digitalt lotteri.
Vedkommende har endnu ikke givet lyd fra sig, fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.
Odenseaneren vandt den store jackpot, The Big One, som kun vindes, hvis man spiller på spilleautomaterne Madness, Road Hogs, Going Nuts, Loot ’En Khamun eller Snow Business hos Danske Spil Casino.
Spillet er et internationalt spil, og den heldige odenseaner vandt de 14,2 millioner i skarp konkurrence med spillefugle fra Spanien, Tyskland, Italien og andre europæiske lande.