Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Alle Danske soldater der i dagene 19-22 juli 2016 deltager i den 4x 40km lange march, den såkaldte Nijmegen March eller "De 4 Daagse - The Walk of the World", er alle underlagt kommando i Dansk Nijmegen Kontingent under ledelse af oberst Mogens Bech, fra Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland på Skive Kaserne.
Det er 100. gang at marchen "De 4 Daagse" gennemføres. Den første march var i 1909, men marchen blev afbrudt i forbindelse med de to verdenskrige.
Marchen har ruter i og omkring den Hollandske by Nijmegen.
I år er der 5496 militære gængere fra 27 forskellige lande fra hele verden. De mange militære gængere udgør en brøkdel af de i alt ca. 50.000 totale antal gængere, fra 68 forskellige lande, der kommer til Nijmegen for at være med i festlighederne og i de udfordrende fire dagsmarcher.
Det Danske bidrag tæller over 600 deltagere fra alle dele af forsvaret, herunder Beredskabet og Hjemme-værnet.
Yngste danske militære deltager er 18 år og ældste danske militære gænger er 76 år, og det spænder fra menig til oberst blandt de mange forskellige hold og enkelt-gængere.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.