Deres køretøj sprang i luften.
Men hvad der skabte eksplosionen er fortsat usikkert, oplyser Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse.
Under eksplosionen blev to danske soldater ’lettere såret’. De blev straks fløjet med helikopter til lægelig behandling på det britiske felthospital i Camp Bastion. Først senere i dag bliver det besluttet om de to skal flyves til Danmark for yderligere behandling.
Ifølge Hærens Operative Kommando er de pårørende underrettet, men navnene på de to tilskadekommende vil ikke blive offentliggjort.
De danske styrker er i øjeblikket i gang med en større operation ledet af en britisk kampgruppen i den centrale del af Helmand-provinsen.
Under den samme mission blev den 24-årige konstabel Mikkel Keil Sørensen og de to år yngre konstabel Thorbjørn Ole Reese dræbt for godt 10 dage siden – formentlig ved en fejltagelse af britiske soldater.
Angrebet skete dengang i Upper Geresk Vally i Helmand-provinsen i den sydlige del af Afghanistan.