Over halvdelen af de etårige børn i Region Hovedstaden fik antibiotika i 2012.
Det viser en ny opgørelse fra Herlev og Gentofte Hospital.
Resultatet bekymrer forskerne bag, der ifølge Berlingske mistænker børnenes forældre for at presse lægerne til at udskrive recepter.
Brugen af antibiotika til de allermindste for fire år siden var mere end dobbelt så højt som i Sverige.
Og det giver Jette Nygaard Jensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital anledning til at tro, at danske forældre og læger er lidt for hurtige til at ordinere medicin til de yngste.
- Hvis ens børn begynder at få røde kinder søndag eftermiddag, begynder man også selv at få ondt i maven.
- Man ved, at sådan en infektion varer flere dage, og så begynder man naturligvis straks at spekulere i den forestående arbejdsuge, siger hun til avisen.
Herlev Hospital har også gennemført en rundspørge blandt knap 600 praktiserende læger i Region Hovedstaden sideløbende med kortlægningen.
62 procent oplever, at forældre "sjældent har viden om, at børn oftest ikke bliver hurtigere rask af at få antibiotika ved lette bakterieinfektioner".
Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvor ofte lægerne giver efter for efterspørgslen.
Håbet om, at lidt medicin kan få de små hurtigere på benene, er en farlig illusion.
Noget tyder nemlig på, at der kan være en sammenhæng mellem den bredspektrede antibiotika i de tidlige børneår og sukkersyge, overvægt, astma og adhd.
Det siger overlæge Magnus Arpi fra Herlev og Gentofte Hospital til Berlingske.
Og det kræver "en kæmpe pædagogisk opdragelse overfor forældre og praktiserende læger", så brugen af antibiotika kan nedbringes.
Trods det faktum, at der er sket meget siden 2012, er det i bund og grund et samfundsproblem. Og den slags har det med at lande på lægens bord.
Det mener Anders Beich. Han er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der er de praktiserende lægers videnskabelige selskab.
- Den praktiserende læge kan ikke løse samfundets problemer, siger Anders Beich.
- Men lægen kan måske hjælpe familie. Også selv om mange ved, at det er et dårligt lotteri, de spiller i.
Formanden mener, at man bør kigge på antallet af omsorgsdage for at komme problemet yderligere til livs. I Sverige har hver forælder 30 dage per barn om året. I Danmark er det omkring to dage.
- Og det afføder et pres på forældrene, som bringer det hen til lægen. Og det giver en kedelig situation, siger Anders Beich.
/ritzau/