Sommerhumøret hos danske svineavlere har i juni fået et nøk op, i takt med at priserne på slagtesvin er steget til det højeste niveau siden 2013. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Priserne på danske slagtesvin er steget, samtidig med at Kina er blevet ramt af den afrikanske svinepest.
Prisen på 100 kilo dansk slagtesvin var i juni 1165 kroner. Det er ikke set højere siden november 2013.
Ifølge Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen er de to ting forbundet.
- Siden januar i år er prisen på slagtesvin steget over 40 procent. Det er godt nyt for de danske svinebønder, oven på en periode der har været præget af lave svinenoteringer og økonomiske vanskeligheder, skriver hun i en analyse.
- De seneste måneders kraftige stigning i svinepriserne skal især ses i lyset af, at den frygtede afrikanske svinepest har gjort sit indtog i Kina. Det har betydet en kraftig stigning i kinesernes svineimport – en stigning, der også er kommet de danske svinebønder til gode.
- Dansk svineeksport til Kina er mere end fordoblet siden årsskiftet, og med stigende priser er der god grund til at glæde sig blandt svinebønderne.
Generelt er der kommet fokus på kinesisk landbrug i forbindelse med handelsstriden med USA. Her har Kina som et af sine modsvar til amerikanske toldsatser valgt at stoppe importen af amerikanske landbrugsvarer.
Handelsstriden bliver dog ikke nær så vigtig for danske svineavlere som svinepesten i Kina, ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Jan Laustsen fra Landbrug & Fødevarer kommenterede tirsdag det kinesiske stop for landbrugsvarer fra USA.
- Sygdommen er i min optik den vigtigste effekt, og handelskrigseffekten lægger sig blot oven i, sagde han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.