De danske spillere i den amerikanske ishockeyliga NHL havde for det meste gode personlige oplevelser i nattens playoff-kampe.
I anden periode af kampen mellem Montreal Canadians og New Jersey Devils scorede Lars Eller nemlig kampens sidste mål og blev efter opgøret fremhævet som sit holds bedste.
Dog rakte den personlige succes ikke til sejr, da danskerens hold tabte 2-3.
Frans Nielsen brændte godt nok et straffeslag for sit hold New York Islanders, men som et plaster på såret havde han tidligere i kampen leveret en assist.
Også Nielsens hold tabte, da Carolina Hurricanes efter 3-3 i ordinær spille viste sig overlegne i straffeslagskonkurrencen og vandt med 4-3.
Sidst, men ikke mindst scorede Oliver Lauridsen sit debutmål i NHL, da han bragte Philadelphia Flyers foran i østkyst-opgøret mod Boston Bruins. En kamp, som danskerens hold tilmed vandt 5-2.
/ritzau/