Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2007 lå de danske forbrugerpriser 38 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser findes i Irland med 25 pct. over EU-gennemsnittet.
Vil man derimod handle billigt, skal man til Grækenland og Portugal, hvor priserne ligger 11-15 pct. under EU-gennemsnittet.
De laveste forbrugerpriser i EU som helhed findes i det nye EU-land Bulgarien med priser 53 pct. under EU-gennemsnittet.
I Norge, der ikke er medlem af EU ligger forbrugerpriserne på niveau med Danmark, mens Island - et andet ikke EU-land - er Europas dyreste land. Her ligger priserne knap 50 procent over EU-gennemsnittet.
Også det danske prisniveau for fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger i EU-toppen med priser, der er 43 pct. over gennemsnittet i EU.