Da tre mænd med rå udstråling begyndte at komme på en pub i Oslo for at drikke øl, præsenterede de sig som Tiller, Danny og Mugge.
I dag, mere end to år senere, optræder de derimod som 243 A, 244 A og 245 A, når de skal udspørges i en sag ved byretten i den norske hovedstad.
Mændene er danske undercover betjente, der forsøgte at trænge ind i et kriminelt miljø. De kørte i store biler og gav indtryk af at have kontakt med den russiske mafia, har avisen VG berettet.
På pubben kom de tæt på to brødre, der arbejdede med at servere, og det fortrolige forhold udviklede sig. Det endte med, at danskerne to gange smuglede stoffer fra Holland til Norge. I første sending var der tale om 38 kilo hash og 12 kilo marihuana, og næste portion bestod af 20 kilo ecstasy.
Forbrydelserne beskrives i et langt anklageskrift i den såkaldte Sult-sag, som også drejer sig om planlægning af røveri mod værditransporten på et Swissair-fly i Gardemoen lufthavn og om planlægning af et drab begået med pistol med lyddæmper.
De danske betjentes indsats mødes med kritik. Politiet lokkede de tiltalte til at deltage i narkokriminalitet, som de ellers ikke ville have begået, lyder det fra forsvarerne.
- Jeg opfordrer politiet til at bevise, at min klient var i gang med det, før de tog kontakt med ham og hans bror, har advokat Vigar Lind Iversen sagt til VG.
Også i Danmark er brugen af forklædte politifolk, der infiltrerer miljøer og deltager i grove lovovertrædelser, omdiskuteret.
"Agentfabrikken" er det udtryk, som advokat Ulrik Sjølin sidste år i Østre Landsret brugte om Politiets Efterretningstjeneste, som styrer de følsomme operationer.
I den sag - "Operation Alonso" - kaldte tre agenter sig Kristian, Skipper og Den Gamle. Ligesom i den norske sag var A185, A208 og A211 aktive smuglere. To gange sad Skipper i en lastvogn, der var kørt til Spanien for at hente hash.
Her var den såkaldte legende, som er PET's fagudtryk for agenternes dækhistorie, at mændene havde et transportfirma i Hamburg. Skuespillet blev gjort komplet med visitkort og en hjemmeside. Manøvren begyndte, da Kristian og en kvindelig betjent fløj til New York for her i en hotellobby "tilfældigt" at støde ind i og blive venner med den ene af de senere dømte og dennes kæreste.
- Det var vigtigt at få krogen i ham i New York, sagde agenternes chef i landsretten, C242.
Selv om indsatsen endte med at give domme på fængsel i ti år og fem år, viser dommen den risiko, der opstår, når politiet deltager i forbrydelser. Hvordan kan man skille den rigtigt kriminelle fra agenten?
I månedsvis havde især Kristian talt med de mistænkte om et stort smugleri af kokain på en båd over Atlanten. Men dette blev de frifundet for. Det kunne ikke udelukkes, at de bare havde snakket Kristian og hans partnere efter munden for at kunne fastholde dem som hashsmuglere.
- Der må tages højde for, at de tiltalte anså agenterne for at være attraktive kriminelle samarbejdspartnere, sagde landsdommer Peter Thønnings.
En tidligere undercover agent i PET fortalte i sommer i bladet Ud & Se om, at det usædvanlige job kræver psykologtest og andre grundige forberedelser.
- Det handler om, hvorvidt du kan få forbryderne overbevist om, at du kan tilbyde noget, de kan tjene penge på eller udnytte på anden måde. Men det hele foregår inde i deres hoved. Man skaber et billede, de falder for, sagde eks-agenten Jan Andersen.
I Oslo skal de tre danskere afhøres via en videolink af hensyn til deres sikkerhed, ligesom det skal sikre deres mulighed for at fortsætte det specielle arbejde. Deres erfaring og kompetence er vanskelig at erstatte, og derfor er det nødvendigt at holde deres udseende og identitet hemmelig, skriver en dommer i en kendelse.
"Retten finder, at det er af væsentlig betydning for politiets varetagelse af sin samfundsopgave, at denne form for efterforskning kan fortsætte", skriver hun.
Ifølge planen skal Tiller, Danny og Mugge i den kommende uge besvare spørgsmål fra anklagere og forsvarere.
/ritzau/