Den politiske aftale, der giver de danske medier mulighed for at blive kompenseret for tabte annonceindtægter, holder hånden under de medier, som har allermest brug for det.
Det siger formand for brancheorganisationen Danske Medier Jesper Rosener, der også er administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.
Onsdag aften blev et flertal i Folketinget enige om en hjælpepakke til den danske mediebranche.
- Kompensationsordningen vil forhåbentlig betyde, at vi kan undgå flere medielukninger, og at vi kan undgå reduktion i antallet af udgivelser, afskedigelser og i sidste ende tab af arbejdspladser, siger Jesper Rosener.
Det er både trykte og digitale dagblade, fritstående digitale nyhedsmedier, ugeaviser, kommercielle radioer, magasiner og fagblade, som kan søge om at få dækket en del af de tabte annoncekroner.
Medierne skal være tilmeldt Pressenævnet for at få økonomisk hjælp.
Forventningen er, at ordningen vil komme til at koste i omegnen af 180 millioner kroner i 2020, men der er ikke noget loft.
Ordningen sikrer kompensation på 60 procent af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen har været på 30-50 procent.
Er der tale om en samlet nedgang i annonceindtægter på 50-100 procent, får medierne 80 procent i kompensation.
Dermed er kompensationsgraden mindre, end hvad Danske Medier umiddelbart havde foreslået forud for forhandlingerne.
Her efterspurgte brancheorganisationen, at der skulle gives 80 procent i kompensation til alle medier med et tab over 20 procent. Alligevel er Jesper Rosener tilfreds.
- Hjælpepakken er en hjælpende hånd. Dog ikke mere end at medierne selv betaler hovedparten af annonceindtægtstabet, og sådan skal det også være, siger han.
Flere medier har allerede følt sig nødsaget til at fyre medarbejdere. Det gælder blandt andet netmediet Altinget og koncernen Berlingske Media, som huser Berlingske, B.T. og Weekendavisen.
Og lokalavisen Helsingør Dagblad er blevet så hårdt ramt, at den risikerer at lukke i slutningen af april.
Jesper Rosener tror dog ikke, at hjælpepakken vil gøre en forskel for de besparelser, der allerede er planlagt.
- Det er vigtigt at tænke på, at der nok er mange af de medier, der de sidste dage har været ude med nedskæringer, som havde forventet, at der ville ske noget i forhold til en hjælpepakke.
- Om nogen gør om på deres beslutninger, tror jeg næppe. Men det kan forhåbentlig gøre, at nogen vil vurdere anderledes i de beslutninger, der ligger foran dem, siger han.
/ritzau/