Lægerne på de danske hospitaler, som behandler coronapatienter, får nu lidt lettere ved at bruge midlet Remdesivir, som har vist lovende resultater i et forsøg.
Midlet er endnu ikke godkendt til behandling for coronavirus. Lægerne har alligevel lov til at vælge at bruge det som behandling, og på baggrund af et nyligt studie bliver det nu gjort lettere.
- Vi har gjort det lettere for lægerne at få adgang til Remdesivir, som nu i stedet for at søge for hver enkelt patient kan søge for en hel afdeling på et hospital, siger Thomas Senderovitz, der er direktør for Lægemiddelstyrelsen.
- Det gør det hurtigere at bruge lægemidlet til de patienter, de vurderer kan få gavn af det, siger han.
Midlet må gives til coronapatienter over 12 år, der har behov for respirator for at kunne trække vejret.
Beslutningen er taget, efter et studie med coronapatienter tidligere i denne uge viste gode resultater med Remdesivir.
Studiet konkluderede, at patienter, der får lægemidlet, var på hospitalet i 11 dage i gennemsnit.
Patienter, der fik placebo - eller snydemedicin - var på hospitalet i 15 dage. Samtidig faldt dødeligheden fra 11 til 8 procent for de patienter, der blev behandlet med Remdesivir.
Studiet er foretaget af det amerikanske National Institutes of Health (NIH), men er et globalt studie, der også har dansk deltagelse.
Thomas Senderovitz fortæller, at det er relativt sjældent, at man giver tilladelse for læger til at kunne søge om brugen af ikke-godkendte lægemidler i en stor pulje.
- Vi har en situation, hvor vi ikke har en behandling. Nu har vi set nogle resultater og drøftet dem med vores europæiske kolleger.
- På den baggrund synes vi, at det er rimeligt, at vi gør, hvad vi kan, for at patienterne kan blive behandlet, selv om det er tidligt og eksperimentelt, siger han.
Han fortæller, at Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har fået lov at se data, som er baggrunden for tilladelsen.
- Man har ikke den samme sikkerhed, som man har ved et godkendt lægemiddel. Men vi har fået lov at se på fortrolige data, og der er ikke noget alarmerende.
- Samtidig skal man huske på, at alternativet kan være, at man slet ikke får nogen behandling. Men det er i sidste ende op til lægerne at beslutte, om de vil bruge det, siger Thomas Senderovitz.
/ritzau/