De er skøre de kvinder.
Nu er de også begyndt at smøre sig i hovedet med fiskeæg. Og nu er det ikke længere bare Hollywood-starletter som Angline Jolie, der forsøger at skjule åreknuderne på sin 32 år aldrende krop med ugentlige behandlinger med cremer af ægte russisk kaviar til 2.000 kroner per omgang.
De danske kvinder følger trop. Ti danske skønhedsklinikker får levereret caviarcreme fra Gerards Cosmetics uden for Tøllese.
- Det er en creme som er rig på proteiner og olier, og som virkeligt får en til at se yngre ud. Ofte får man den på som maske og så hører der er en speciel massage til, der får cremen til at arbejde med huden, siger ejer Kirsten Frendrup, der fortæller at hun i knap et år har solgt sådanne behandlinger koster fra 700 kroner og opefter.
Og ønsker man bare at købe caviarcremen, så koster den 625 kroner for 40 gram - det er over 15.000 kroner kiloet.
Angelina Jolie udtaler i øvrigt til The Sun om hvorfor, at hun er begyndt at bruge Caviarbehandlinger.
– Jeg har altid
været tynd, men i år mistede jeg min mor, og jeg har virkelig været gennem
meget. Jeg har fire børn og er blevet færdig med at amme, men det har
virkelig været svært at få min ernæring i gang igen, siger hun.
Caviarcremen skulle så få hende til at se sund ud igen.