De danske politiske modstandere af Irak-krigen er glade for, at den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, træder tilbage:
»Jeg er meget glad for det. Det kan kun være et fremskridt, han er den hovedansvarlige for de katastrofale fejl, der blev begået i Irak,« siger den socialdemokratiske udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, til DNY.
Både Lykketoft og hans kollega fra Det Radikale Venstre, Niels Helveg Petersen, er ikke overraskede over Rumsfelds beslutning:
»Det er ligesom et tvangstræk, som det hedder i skak. Det er totalt logisk. Jeg mener, han har været nødt til at gå af, da Irak-krigen under hans ledelse har været hovedårsagen til republikanernes valgnederlag. En tilbagetræden er første skridt i retning af at korrigere for at finde mere fornuftige løsninger i Irak,« siger Niels Helveg Petersen.
Både Lykketoft og Helveg Petersen ser det som et forsøg fra Bush-regeringen på at ændre kurs for at undgå endnu et nederlag, når der er præsidentvalg i USA om to år.
En ny amerikansk forsvarsminister får også indflydelse på den danske udenrigspolitik, mener den radikale udenrigsordfører.
»Det er også en begmand til den danske statsminister, der har alliereret sig så tæt med Bush og hans Irak-politik,« siger Niels Helveg Petersen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.