Der dukker lig frem på Mount Everest, i takt med at sneen smelter på verdens højeste bjerg.
En tidligere præsident for Nepals Bjergbestigerforening, Ang Tshering Sherpa, fortalte torsdag til britiske BBC, at den globale opvarmning blotter stadig flere af de omkring 200 lig, der menes at ligge på det 8848 meter høje bjerg.
De to danske bjergbestigere Rasmus Kragh og Jakob Urth har oplevet det på egen krop, da de klatrede mod toppen.
Rasmus Kragh forsøgte i både 2017 og 2018 at nå toppen uden brug af ilt på flaske, men måtte opgive 250 meter fra toppen på grund af dårligt vejr.
- Jeg oplevede det specielt i 2017, men det var helt oppe i "dødszonen" i 8000 meters højde på nordsiden af bjerget.
- Der ligger en hel del lig, og de kommer frem, når der ikke er ret meget sne, siger Rasmus Kragh.
Han fortæller, at man er nødt til at være forberedt på, at man kan se døde mennesker på vej opad.
- Det minder en om, at det kan have en fatal konsekvens, hvis man ikke har fuld kontrol over det, man laver.
- Det er en realitet, at Mount Everest både er en turistattraktion, hvor mange uden erfaring prøver kræfter med at nå toppen, og det samtidig er en sportsarena for atleter som mig selv, der gør det i fuld kontrol, siger Rasmus Kragh.
Omkring 300 personer har mistet livet på Mount Everest siden det første forsøg på at bestige bjerget.
To tredjedele af ligene menes stadig at være begravet under bjergets sne og is.
Jakob Urth blev i 2018 den 18. dansker, der nåede toppen af Mount Everest.
På sin tur op så han to bjergbestigere, der lå døde i deres telt.
- Som bjergbestiger på Mount Everest kan man komme til at se lig, og det gjorde jeg desværre også i 2018.
- Men det er ikke helt så dramatisk, som man måske forestiller sig. De fleste, der omkommer i de høje bjerge, dør af højdesyge, og så sover man lige så stille ind. De to, jeg så, lignede nogle, der lå og sov, siger Jakob Urth.
Han erkender, at det påvirker ham mentalt at se døde mennesker på de høje tinder.
- Det er ikke en særlig behagelig oplevelse. Den døde person, man ser, kunne jo i princippet være en selv.
- Man skal da være en kynisk fyr, hvis man ikke bliver påvirket af det. Det gjorde jeg i hvert fald.
- Men som bjergbestiger på de helt store bjerge skal man gøre sig klart, at der er en risiko ved det, siger Jakob Urth.
Mens 18 danskere har nået toppen af Mount Everest med ilt, har ingen gjort det uden brug af ilt.
Rasmus Kragh gør i år et tredje forsøg på at klare udfordringen uden ilt.
Han rejser afsted 1. april, og hvis alt går vel, vil han være på toppen omkring 20. maj.
/ritzau/