Heldet var med det danske herrelandshold i håndbold ved lodtrækningen til næste års VM-slutrunde i Danmark og Tyskland.
Danmark kommer i den indledende gruppe op imod Norge, Østrig, Tunesien, Chile og Saudi-Arabien, og det ligner umiddelbart en tvekamp mellem Danmark og Norge om gruppesejren.
Nikolaj Jacobsens tropper skal spille gruppekampene i Boxen i Herning med undtagelse af åbningskampen mod Chile, der bliver afviklet i Royal Arena i København.
På forhånd var fire hold blevet placeret i hver sin gruppe, så det stod allerede inden trækningen klart, at Sveriges gruppe spilles i Royal Arena i København, Tyskland får hjemmebane i Berlin, mens Kroatien spiller i München.
Lodtrækningen på Københavns Rådhus blev foretaget af danske og tyske håndboldprofiler som Mads Mensah Larsen, Lasse Svan, Niklas Landin, Dominik Klein, Stefan Kretzschmar og Heiner Brand.
De sammensatte følgende puljer:
Gruppe A: Frankrig, Tyskland, Rusland, Serbien, Brasilien, Sydkorea.
Gruppe B: Spanien, Kroatien, Makedonien, Island, Bahrain, Japan.
Gruppe C: Danmark, Norge, Østrig, Tunesien, Chile, Saudi-Arabien.
Gruppe D: Sverige, Ungarn, Qatar, Argentina, Egypten, Angola.
Turneringsformatet bliver anderledes end ved tidligere VM-slutrunder, hvor man efter det indledende gruppespil er gået direkte ind i en knockoutfase.
I stedet kommer turneringen til at ligne EM, hvor holdene efter gruppespillet skal spille mellemrunde. Her skal den danske pulje krydses med gruppe D, der har Sverige, Ungarn og Qatar som de stærkeste hold.
De to bedste fra de to mellemrundepuljer går videre til semifinalerne, der skal afvikles i Hamburg. Herning er vært for finale og bronzekamp.
VM spilles fra 9. til 27. januar 2019.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.