Danske håndboldkvinder fik tæsk i OL-optakt

Det danske damelandshold i håndbold led et sviende nederlag på 19-37 til Norge i første kamp ved optakt til OL

Det danske damelandshold i håndbold får noget at rette op på de næste dage i Drammen. Fredag aften løb danskerne nemlig ind i et sviende nederlag på 19-37 til værterne fra Norge i Netbuss Scandinavian Open.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund, som også kan fortælle, at der nærmest kun var ét hold på banen igennem hele kampen.

Danskerne kom bagud 1-9, men fik kæmpet sig op til kun at være bagud med 11-17 ved pausen.

Efter en snak med landstræner Jan Pytlick kom damerne bedre ud til anden halvleg, men de kom aldrig rigtig i nærheden af nordmændene. Og så endte det altså til sidst med et skuffende nederlag på 18 mål.

Ikke den bedste optakt til sommerens kamp om OL-guldet i London, men trods alt har Danmark stadig mulighed for at komme tilbage i kampene mod Frankrig og Sverige i den skandinaviske turnering.

I kampen mellem de to lande tidligere på aftenen vandt Frankrig i øvrigt 27-20.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.