Søren Kjeldsen og Lasse Jensen formåede ikke at holde det høje niveau fra de første to dage, da tredje runde i golfturneringen British Masters lørdag blev afviklet.
Kjeldsen gik de 18 huller i par og er dermed stadig seks slag under par. Undervejs blev det til fire bogeys og fire birdies. Det rækker til en delt 22.-plads.
Nordjyden gik både første og anden runde i tre slag under par.
Værre gik det for Jensen, der efter tre birdies, fem bogeys og en dobbelt bogey endte med at gå tredje runde i fire slag over par. Han dumper derfor ned på en delt 64.-plads og er nu ét slag under par samlet.
Svenske Marcus Kinhult og engelske Matthew Wallace deler førstepladsen inden søndagens finalerunde. Begge er 14 slag under par.
Joachim B. Hansen og Jeff Winther deltog i turneringens første to runder, men klarede ikke cuttet fredag.
European Tour-turneringen bliver spillet på Hillside Golf Clubs baner lidt uden for Liverpool og har en samlet præmiepulje på, hvad der svarer til cirka 26 millioner danske kroner.
Danskere har tidligere gjort det godt i turneringen. I 2005 vandt Thomas Bjørn, mens Søren Kjeldsen endte på en delt andenplads i 2015.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.