Efter to runder ligger den danske duo, Thomas Bjørn og Søren Hansen midt i feltet ved hold-VM i golf på Barbados.
Begge de første runder har danskerne gået i et slag under par. Anden runde bød på to bogeys og tre birdies.
Danskernes samlede score på to slag under rækker her og nu til en delt 15.plads.
Da danskerne gik i klubhuset efter anden runde, var de ni slag efter førerduoen fra Argentina, som dog mangler at spille runden færdig.
Det danske par har tidligere vist, hvad de kan, med en sølv-medalje ved hold-VM. Hvis der skal danskere på podiet denne gang, så skal der et helt andet sving i de danske spillere.