Thomas Bjørn kravlede lørdag op på en delt sjetteplads i European Tour-turneringen Nordea Masters i Stockholm.
Han er dog stadig syv slag efter den førende Mikko Ilonen fra Finland. Den danske veteran gik tredje runde i 68 slag - fire under par.
Bedste dansker på lørdagens runde var en noget svingende Joachim B. Hansen. Han gik tredje runde i 67 slag efter en skidt runde i 73 slag fredag.
Med en så god score lørdag rykkede Joachim B. Hansen 44 pladser frem til delt nummer 18 - fire slag efter Thomas Bjørn.
Mellem dem ligger endnu en dansker, Søren Kjeldsen. Efter runder i 70, 69 og 69 slag er Søren Kjeldsen delt nummer 15 - tre slag efter Thomas Bjørn. Søren Hansen er delt nummer 31 efter en runde i 69 slag.
To danskere rutsjede baglæns på resultatlisten lørdag. Lasse Jensen og Andreas Hartø gik tredje runde i henholdsvis 72 og 74 slag og er langt tilbage.
Selv om danskerne rykker frem, kan de på ingen måde matche deres svenske kolleger, som sprudler på hjemmebanen i Stockholm. Svenskerne har tre mand blandt de fem bedste inden søndagens sidste runde.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.