Fysikere over hele verden jublede i 2012, da forskningsinstitutionen CERN annoncerede at have fundet en ny elementarpartikel - Higgs-partiklen.
Men nu viser ny forskning med dansk deltagelse, at der måske ikke var tale om en Higgs-partikel alligel, men bare en partikel, der ligner en Higgs-partikel, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.
»Vi har analyseret de CERN data, som viser eksistensen af en ny partikel, og som almindeligvis tages som bevis for, at det er Higgs-partiklen, der er fundet. Det er rigtigt, at Higgs-partiklen kan forklare de data: At vi ville se de data, hvis Higgs-partiklen findes. Men der kan også være andre årsager til data’ene. Vi ville også kunne få disse data fra andre partikler,« forklarer lektor Mads Toudal Frandsen i pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Overraskende fund: Bakterier i kvinders vagina laver antibiotika
Den nye danske forskning afliver altså ikke muligheden for, at CERN har opdaget Higgs-partiklen. Det er stadig sandsynligt – men det er stort set lige så sandsynligt, at der er tale om en anden Higgs-lignende partikel, lyder det i pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet.
De nuværende data er nemlig ikke præcise nok til at afgøre, præcis hvilken partikel, der er tale om, skriver Syddansk Universitet.
»Vi mener, at det kan være en såkaldt Techni-Higgs-partikel. Den minder på nogle måder om selve Higgs-partiklen - derfor halvdelen af navnet. Det er forventeligt, at der ikke kan skelnes imellem dem på dette tidspunkt i studiet af dem,« siger Mads Toudal Frandsen i pressemeddelelsen.
Selvom Techni-Higgs-partiklen og Higgs-partiklen umiddelbart kan forveksles i eksperimenter, er der i sidste ende tale om to meget forskellige partikler, som ifølge Syddansk Universitet hører til to meget forskellige teorier for, hvordan universet er skruet sammen
Andre artikler på Videnskab.dk:
Higgs-partiklen fundet med 99,99 procents sikkerhed
Den er god nok: Higgs giver alting masse
Tre glas mælk om dagen koblet til øget risiko for død