Af Leny Malacinski, lema@avisen.dk

Det er svært at få danske forældre til at sende deres børn i den lokale folkeskole, når de fleste elever er tosprogede.

Det har en gruppe danske forældre på Nørrebro i København måtte sande fem år efter, at de besluttede sig for at overtale danske forældre til at sende deres børn i de lokale folkeskoler, som næsten kun bestod af tosprogede elever.

I dag konkluderer Mette Kirk, projektleder i Brug Folkeskolen, at opgaven har været svær.

 - Nogle skoleklasser er stadig nødt til at starte helt uden danske børn. Mange indvandrerfamilier spørger Hvorfor vil danskerne ikke gå i skole med os? Indvandrerfamilierne har netop ladet være med at sende deres børn i arabisk skole, så de kan gå i skole med danske børn, siger Mette Kirk.

Statistikken vender

Tal fra Københavns Kommune viser, at Hellig Kors Skole på Nørrebro, hvor hendes døtre går, er en af de 10 skoler, som har opnået en bedre fordeling. I 2004 var der kun to-tre danske børn ud af 45.

I 2007 var lidt under halvdelen af de indskrevne børn inden skolestart danske.

Det skyldes blandt andet Københavnermodellen, der skal blande danske børn og børn med anden etnisk baggrund. Andre skoler på Nørrebro har dog fået endnu færre danske børn.

Børnene bliver ikke automatisk kammerater, fordi de går i samme klasse.

- I sin tid troede jeg, at børnene bare ville lege sammen. Det gjorde de også, da de var helt små. Så grupperede de sig. Men det er svært at sige, om det er på grund af den etniske forskel, eller om det bare er fordi, at de er forskellige som mennesker, siger Mette Kirk.

Forældre er bekymrede

Hun understreger, at hendes døtre trives på skolen. Desuden engagerer mange indvandrerforældre sig og arrangerer blandt andet forældrearrangementer, morgencafeer og fælles fester.

- Vi arbejder godt sammen om at løse de problemer, der er. Nu mangler vi bare at få flere danske familier ind på skolen.

Danske forældre er typisk bekymrede for, om deres børn vil lære mindre, og om de vil kunne lege og sove sammen med tosprogede. Men indvandrerforældrene sender ikke altid deres børn til fødselsdage hos klassekammeraterne.

Mette Kirk understreger, at det er vigtigt, at indvandrerforældrene får at vide, at deres børn bør deltage i lejrture og gymnastik, så de får danske kammerater.

- Vi har ikke været gode nok til at kommunikere, hvad vi vil have. Når vi siger det til forældrene, siger de: Hvorfor har I ikke sagt til os, at det er vigtigt at gå til børnefødselsdag? , siger Mette Kirk.

Selvom det er lykkedes at få flere danske børn ved skolestart, er det kun hver femte 6.-9.klasses elev, som er dansk. Det skyldes, at mange danske forældre flytter fra Nørrebro, når børnene bliver ældre.