Danske folkeskoler har de seneste mange år været nødsaget til at skære massivt i budgetterne, og skolebestyrelser har skulle finde besparelser uden at gå på kompromis med elevernes indlæring og faglige kompetencer.
Det er nærmest en umulig øvelse, og på trods af gode intentioner, er mange skoler desværre faldet for fristelsen og har sat for sent ind med læsetræningen. Det er en dårlig strategi, hvis man tager samfundsmæssige briller på.
Hos FrontRead har vi i mange år arbejdet med at styrke læsehastighed og tekstforståelse hos danske skoleelever, og vi ser desværre en uheldig tendens, når det kommer til at prioritere læsetræningen på landets folkeskoler. Helt konkret oplever vi i mange tilfælde, at trods gode takter i de første skoleår så nedskaleres læsningen på mellemtrinnet, og der bliver først sat ind igen i udskolingen – men for sent.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Mangel på læsefærdigheder har vidtrækkende konsekvenser. Ny rapport, der er bestilt af Kulturministeriets Bogpanel og udarbejdet af Jimmi Michelsen, som er lektor og underviser i dansk, cand.mag. og ph.d. på læreruddannelsen på Fyn, konkluderer, at der fra et samfundsmæssigt synspunkt er meget på spil, hvis læsetræningen ikke startes i rette tid.
Rapporten understreger læsningens betydning for den enkelte og samfundet, og en af hovedkonklusionerne er, at stærke læsefærdigheder har en kolossal indflydelse på menneskers liv helt generelt. I den forbindelse understreges det, at læsning er en grundbetingelse for at kunne deltage i det omkringliggende kultur-og samfundsliv. Bemærkelsesværdigt er det i den forbindelse, at andelen af svage læsere ifølge rapporten er vokset siden 2011, og at Danmark er det land i Norden med færrest rigtigt dygtige læsere.
Mere nuanceret fortæller rapporten, at det har store og ganske alvorlige konsekvenser, hvis man ikke kan læse. Det gælder også samfundsøkonomisk, og der peges på en tydelig sammenhæng mellem niveauet af læsefærdigheder, og hvor godt man klarer sig senere i livet, hvis man ser på aspekter som eksempelvis videre uddannelse, jobmuligheder og personens ageren i andre sociale sammenhænge herunder den demokratiske proces.
Resultater i Viborg
På Vestfjendsskolen i Viborg er der for tre år siden søsat et nyt projekt, der havde fokus på intens læsetræning allerede på mellemtrinnet, og resultaterne er til at få øje på.
Indsatsen blev rullet ud i 4. til 9. klasse, og størstedelen af klasserne i udskolingen har efterfølgende oplevet et markant løft i elevernes læsehastighed og forståelse. Igennem et FrontRead-forløb øgede eksempelvis eleverne i en 7. klasse deres karaktergennemsnit i en Gyldendal weblæseprøve fra 6,4 til 8,6.
Edel Nørgaard, der er dansklærer og læsevejleder på Vestfjendsskolen, mener, at indsatsen hjælper på mere end blot læsehastigheden.
– Målet med læsningen er både at få en god forståelse af det læste og evnen til at kunne forholde sig til teksten, og de kompetencer skal meget gerne være på plads, inden eleverne når 7. klasse. Her møder de mange tekster i udskolingen, der stiller store krav til deres funktionelle læsekompetence, så på mellemtrinnet sætter vi alle sejl til for at nå dette mål, fortæller Edel Nørgaard.
Stop brandslukningen
Min anbefaling er, at man ikke venter med at sætte ind overfor mangelfulde læsefærdigheder, til eleverne går i 9. klasse. Der skal sættes ind langt tidligere, hvilket bakkes op af statistikker, der indeholder data fra mere end 300.000 træningsforløb og viser, at overgangen fra 6. til 7.klasse giver mange elever store udfordringer.
Hvis læsefærdighederne her er under niveau, får de unge mennesker en svær start på de sidste år af skoletiden, og dermed halter de bagefter op gennem 8. og 9. klasse. I sidste ende svækker det deres muligheder for at fortsætte i uddannelsessystemet.
I mange tilfælde bliver vi først opmærksomme på, at det er nødvendigt at sætte ind på elevernes læsning sent i skoleforløbet. I stedet vil det være langt mere gavnligt, at læseindsatsen allerede starter fra mellemtrinnets begyndelse. Det vil sige allerede i tredje eller fjerde klasse. Det er det forebyggende arbejde, vi skal sætte ind med fremfor det brandslukningsarbejde, som vi oplever mange steder i dag.
Og når vi taler om at lave en særlig indsats på læseområdet tidligere i folkeskolens mellemtrin, er det ikke et enten eller. Det nytter ikke med et ensidigt fokus på enten de læsesvage, midtergruppen eller de læsestærke elever. Det er derimod alle elever, der skal fokus på – for alle har ret til og behov for at blive bedre læsere.
2,5 milliarder kroner ligger klar
Med reformudspillet ’Danmark kan mere 1’, der i starten af september måned blev præsenteret af Statsminister Mette Frederiksen, har regeringen afsat 2,5 milliarder kroner årligt til at løfte kvalitetsniveauet i det danske uddannelsessystem. Pengene skal blandt andet gå til initiativer målrettet elever, der ikke er klar til at gå videre i uddannelsessystemet.
Udspillet og de mange penge giver en gylden mulighed for at gøre eleverne i udskolingen endnu mere klar, når de står og skal vælge fremtidig uddannelse eller læreplads.
Sådan en indsats kræver ekstra ressourcer, ikke mindst af læsevejlederne rundt på skolerne. På de fleste skoler er der ofte kun én læsevejleder, der har en hel masse opgaver udover læsevejledningen, som oftest mange undervisningstimer.
Med flere ressourcer vil læsevejlederne kunne lægge et langt større fokus på at løfte elevernes niveau i grundkompetencen læsning, og på den måde skabes et godt og stabilt afsæt, hvorfra de unge mennesker kan tage springet videre ud i livet.
Merete B. Riedel er læringsansvarlig hos FrontRead Foto: Privat