Danske cykelherrer skal dyste om VM-medalje på 4000-meter

Den danske kvartet var tredjehurtigst i kvalifikationen og møder Italien om en plads i finalen ved VM.
Niklas Larsen og Casper Folsach, der her ses under sidste års VM på bane, var onsdag med til at sikre Danmarks 4000-meter-hold en tredjeplads i kvalifikationen ved VM i Holland.
Niklas Larsen og Casper Folsach, der her ses under sidste års VM på bane, var onsdag med til at sikre Danmarks 4000-meter-hold en tredjeplads i kvalifikationen ved VM i Holland. Foto: Kin Cheung/arkiv/Scanpix

Danmarks 4000-meter-hold i forfølgelsesløb kom onsdag videre fra kvalifikationen ved VM i banecykling i hollandske Apeldoorn.

Det skete efter en indsats, hvor danskerne var tredjehurtigst blandt de 16 nationer.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Kvartetten med Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Casper Folsach og Julius Johansen kørte i 3 minutter og 56,740 sekunder.

Kun Storbritannien og Italien var hurtigere.

Dermed er danskerne klar til at køre med i første runde, som afvikles onsdag aften.

Det hurtigste hold i kvalifikationen, som altså blev Storbritannien, skal køre mod det fjerdehurtigste hold, Tyskland, om en plads i finalen.

Det samme skal Danmark mod Italien, der altså opnåede den næsthurtigste tid.

Holdene, der sluttede som nummer fem til otte i kvalifikationen, kan ved at køre hurtigt nok i første runde komme i betragtning til dysten om bronze.

Det danske banelandshold måtte sidste år nøjes med en skuffende tiendeplads ved VM.

Det skyldtes dog i høj grad, at Niklas Larsen punkterede tidligt, så Frederik Rodenberg Madsen, Casper Folsach og Julius Johansen måtte fuldføre løbet som en trio.

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.