De danske curling-herrers muligheder for et topresultat ved VM i Canada synes efterhånden forpasset. Efter en flot start med sejr over Sverige har herrerne nu tabt tre kampe i træk.
Her til aften var det USA, der satte en sten i hjulet for det danske hold. De første ender var jævnbyrdige, men ved stillingen 4-1 til USA efter fjerde ende gik det helt galt i femte og sjette ende. I begge ender havde danskerne fordel af at skulle sætte sidste sten, men alligevel vandt USA enderne med henholdsvis to og tre point.
Bagud med 9-1 opgav skipper Johnny Frederiksen og hans manskab kampen.