11 danske chefredaktører bliver nu stævnet og indkaldt til retten i Jordan, fordi de besluttede at genoptrykke Muhammedtegningerne tidligere i år.
Det skriver politiken.dk.
Ifølge avisen er det bevægelsen 'Profeten Forener Os', der har anmeldt de 11 chefredaktører. Og her til morgen besluttede den jordanske stasadvokat så at stævne de danske mediepersoner, der er anklaget for blasfemi og trussel mod den nationale ro.
Straframmen for de forbrydelser er op til tre års fængsel.
Vælger de danske chefredaktører ikke at møde op i retten i Jordan, vil bevægelsen 'Profeten Forener Os' ifølge politiken.dk melde dem til Interpol og kræve dem arresteret.