Han drømte om en plads i OL-finalen og en mulig medalje, men den danske 800 meter løber Andreas Bube formåede end ikke at løbe sig i semifinalen.
Danskeren lagde hårdt ud i sit indledende heat og løb forrest det meste af vejen, men mod slutningen blev han overhalet af hele fem konkurrenter.
Og så var det tiden, der var vigtig. Bube løb i tiden 1.46,40 minutter, og med det samme kunne det slås fast, at det ikke rækker til en plads i semifinalerne.
Dermed sluttede OL altså efter bare en tur på banen for danskeren, hvilket må siges at være skuffende.
/ritzau/