Er danske betjente for hurtige på aftrækkeren?
Måske.
I hvert fald skyder - og dræber - danske politifolk langt oftere end deres kolleger i England, Sverige og Norge. Det viser en opgørelse, som TV2 har foretaget.
I Danmark har politiet skudt og dræbt 11 personer siden 2001. I england, hvor der bor cirka 10 gange så mange mennesker, har politiet i samme periode blot dræbt 16 personer. I Norge og Sverige, der normalt er de lande vi først og fremmest sammenligner os med, har politiet siden 2001 skudt og dræbt henholdsvis to og seks.
Tager man højde for befolkningstallet i de fire lande, ligger Danmark på en klar førsteplads.
Tallene kommer bag på Dansk Politiforbund, og de vil nu have dem undersøgt:
- Tallene viser, at vi har en uheldig statistik i den sammenhæng. Hvad
der ligger til grund for det, kan jeg ikke sige. Men jeg kan kun
anbefale at man får undersøgt, hvorfor det ser sådan ud, siger næstformand Peer Withagen til TV2.