På grund af uroen i finansverdenen er det blevet dyrere for de danske banker at låne penge hos de udenlandske banker, og det får nu de danske banker til at sætte renten op.
"I kapitalmarkedet er der fortsat stigende omkostninger til finansiering. Der er ikke meget, der tyder på, at den situation ændrer sig. Derfor er vi nødt til at hæve renten," siger direktøren for Danske Bank i Danmark, Henrik Normann til TV2 Finans.
Rentestigningen betyder, at det bliver dyrere for danskerne at låne penge i banken, til gengæld vil renterne på indlån stige.
Danske Bank hæver renten fra 6. oktober 2008, mens Nordea først ændrer renten pr. 31. oktober.
-Newspaq