Selvom Danmark manglede flere centrale spillere, så blev det alligevel til sejr over Tyskland i Super Cup-premieren.
29-26 vandt håndboldherrerne i Berlin.
Kampen startede dog ikke særlig godt for danskerne, der kom bagud med fem mål, men fik rettet op til tysk 14-13-føring ved pausen.
Det skriver TV 2 Sporten.
Mikkel Hansen forlod på et tidspunkt sin plads som back og spillede i stedet playmaker, hvor han serverede blandt andet boldene for den unge Nikolaj Markussen på 211 centimeter.
Landstræner Ulrik Wilbeks mandskab spillede lige op med tyskerne, men trak fra i den sidste fase af kampen.
På lørdag venter Spanien i træningsturneringen i Berlin.