Det toneangivende danske aktieindeks C20 fortsætter sin himmelflugt.
For fjerde dag i træk sluttede C20 i ny rekord. Indekset lukker 11. januar i kurs 523,48, som er 0,2 procent højere end torsdag.
Efter en flyvende start fra morgenstunden, gik gassen lidt af eliteindekset C20, som fredagen skred frem, og i løbet af eftermiddagen kæmpede indekset for en ny rekord.
Nogle af de største aktier vendte rundt i formiddagens handel og truede med at presse indekset i minus, men det blev ved truslen.
/ritzau/