Dansk virksomhedsgigant i fremgang: Tilbagekalder 60 fyresedler

Det går godt for produktionen. Så godt, at Grundfos i Bjerringbro nu tilbagekalder 60 fyresedler.
- Det gør ondt, hver gang vi skal sige farvel til medarbejdere, så det er en dejlig dag, når jeg kan fortælle, at vi har annulleret 60 fyringer, siger kommunikationsdirektør, Kim Skibsted
- Det gør ondt, hver gang vi skal sige farvel til medarbejdere, så det er en dejlig dag, når jeg kan fortælle, at vi har annulleret 60 fyringer, siger kommunikationsdirektør, Kim Skibsted Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

23. september 2016 var absolut ikke en god dag på Grundfos i Bjerringbro. Ikke færre end 105 medarbejdere blev nemlig præsenteret for en fyreseddel.

30 af disse medarbejdere fik tidligere på året at vide, at deres fyreseddel først ville blive effektueret med udgangen af 2017, og i dag kom der så igen gode nyheder i den lille jyske by:

Pumpegiganten har meldt ud, at der er så meget gang i produktionen, at fyresedlerne til 60 ansatte er blevet annulleret. Det skriver Midtjyllands Avis

- Det gør ondt, hver gang vi skal sige farvel til medarbejdere, så det er en dejlig dag, når jeg kan fortælle, at vi har annulleret 60 fyringer, siger kommunikationsdirektør, Kim Skibsted.

Kommunikationsdirektøren oplyser, at alle 60 er ansat i Bjerringbro.

- Vi har travlt mange steder og oplever en aktivitetsstigning, der er højere end forventet. Da det ser ud til, at vi kan fastholde denne stigning i aktiviteterne, har det den lykkelige konsekvens, at fyresedlerne er annulleret, siger kommunikationsdirektøren til avisen.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.