Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen blev udsat for en nærdødsoplevelse under optagelserne til Hollywood-filmen "Thirteen Lives".
Det fortæller den Oscar-nominerede skuespiller til det amerikanske ugeblad People.
I filmen portrætterer Viggo Mortensen dykkeren Richard Stanton.
I 2018 blev et fodboldhold bestående af 12 drenge fanget i en oversvømmet grotte i Thailand. Dengang spillede dykkeren en væsentlig rolle i at få fodboldholdet levende ud af grotten.
Derfor havde Viggo Mortensen også mange udfordrende scener under vandet, da filmen skulle optages. Under en af optagelserne var det dog tæt på at gå helt galt for verdensstjernen.
Ventilen til skuespillerens ilttank slukkede nemlig, mens han var ved at klemme sig gennem en smal passage under vandet.
- Pludselig kunne jeg ikke trække vejret. Det føltes som utrolig lang tid, men i virkeligheden har det nok drejet sig om få sekunder. Jeg panikkede, fortæller Ringenes Herre-skuespilleren til det amerikanske ugeblad.
Inden optagelserne havde Mortensen modtaget en omfangsrig dykkertræning af Richard Stanton.
Heldigvis kom Oscar-nominerede skuespiller i tanke om et helt særligt råd, mens han lå under vandet og var afskåret fra ilt.
Under træningen havde Stanton nemlig lært ham at skifte mundstykket, således at det var muligt at tilgå dykkerudstyrets anden ilttank.
- Det var ikke kompliceret, men i øjeblikket havde jeg svært ved at tænke klart, fortæller Viggo Mortensen.
"Thirteen Lives" får premiere på streamingtjenesten Amazon Prime den 5. august.
/ritzau/
Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.