En gruppe forskere på Københavns Universitet har gennemført et studie med en mulig vaccine mod Covid-19 på mus - og resultaterne er gode. Det fortæller forskerne selv til Politiken.
Resultaterne er ifølge Politiken endnu ikke bragt i et videnskabeligt tidsskrift.
Vaccinen beskrives af Politiken som en "harmløs viruspartikel", der udgør sig for at være coronavirus, fordi den er designet til at ligne virusset, der spredt sig som en global pandemi.
Det skal få kroppen til at skabe antistoffer, der kan slå den harmløse virus - men altså også coronavirusset - ned, når kroppen møder det.
Indtil videre er vaccinen testet på mus. Herefter er der taget blodprøver for at se, om de antistoffer, som musene har dannet for at stoppe corona-efterligningen, kan forhindre det rigtige coronavirus i at trænge ind i menneskeceller.
Ifølge Politiken er resultatet, at selv når musenes blod er fortyndet 5000 gange, virker antistofferne stadig effektivt.
De danske forskere er ifølge Politiken langt fra de første på scenen med en vaccine. Der findes eksempelvis ti andre vacciner mod Covid-19, der allerede testes på mennesker.
Testene er blandt andet udført hos professor Søren Riis Paludan på Aarhus Universitet.
- I det vildeste scenarium er det her Covid-19-vaccinen, og så behøver jeg næsten ikke at sige mere, siger han til Politiken.
- Men jeg har også fulgt videnskabelig litteratur længe nok til at vide, at der er mange ting, der har set godt ud i mus, og så holdt det ikke i mennesker.
Forskerne bag vaccinen har ikke travlt med at komme først, fortæller en af dem, professor Ali Salanti, til Politiken. Han mener, at deres vaccine indtil videre viser tegn på at holde i længere tid, og det vil gøre den mere attraktiv.
Nu skal vaccinen testes på mennesker for at vise om effekten er lige så god der, og om der er uhensigtsmæssige bivirkninger.
Om alt går vel, kan vaccinen være på vej på markedet om 18 måneder, spår en af forskerne bag i Poltiken.
/ritzau/