Afghanistan er det land i verden, som modtager mest udviklingsbistand fra Danmark.
Siden 2002 har Danmark givet omkring fem milliarder kroner i bistand til det krigshærgede land, der fortsat modtager 500 millioner kroner årligt fra Danmark.
Men en del af skatteydernes penge er gået i de forkerte lommer. Og andre er spildt på projekter, som ingen har taget ejerskab til.
Det fremgår af en rapport om den danske indsats i Afghanistan, som fremlægges torsdag.
Den indeholder tre delrapporter, som sætter spørgsmålstegn ved, hvad Danmark har fået ud af den 14 år lange krigsindsats, som har kostet 43 danske soldater livet.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) erkender, at en del af de danske udviklingsmidler er spildt - eller endnu værre er gået til fjenden, Taliban.
- Nogle af de ting vi troede på, for eksempel at sikkerhedssituationen i Helmand ville være fredelig nu, viste sig ikke at holde stik. Det vil sige, at nogle af de investeringer, vi har lavet i Helmand, godt kan være overtaget af Taliban-regimet, siger Kristian Jensen i et interview med Ritzau forud for præsentationen af rapporterne.
Danmark har bidraget til alt fra bygning af små brønde til større projekter som skoler og et stort kraftværk i forbindelse med Kajaki-dæmningen på Helmand-floden.
Rapporterne peger dog på, at de udsendte danskere har opereret i et kviksandsmiljø præget af "dybt rodfæstet korruption, mange forskellige konflikter både internt i landet og i regionen, en dybtliggende mistillid mellem stat og borgere samt en skærpet sikkerhedssituation".
Det har konsekvenser for effekten af de danske skattekroner i Afghanistan, lyder det fra udenrigsministeren.
- Vi kan ikke garantere, at der ikke har været projekter, hvor der er gået penge tabt undervejs. Vi kan garantere, at vi har masser af guidelines, monitorering og kontrolredskaber.
- Men hvis vi skal skabe lokalt ejerskab, og det siger rapporten, at det er væsentligt at gøre, så er man nødt til at overlade nogle af beslutningerne til lokale myndigheder.
Har vi spildt udviklingskroner på projekter, som enten er blevet ødelagt af Taliban eller gået op i korruption i Afghanistan?
- Det er ikke sådan, at alt hvad vi har gjort, er spildt. Men det er heller ikke sådan, at 100 procent af det, vi har gjort, bare er kørt efter en snor.
Hvor mange procent er kørt efter en snor?
- Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke give dig et procenttal på det. Men du vil kunne finde eksempler på noget, som er gået skævt i Afghanistan. Det vil man kunne i ethvert skrøbeligt land, vi er inde i. Det skal vi politisk set være åbne omkring.
- Hvis ikke vi overgiver noget ejerskab til lokalt hold, så vil vi skulle være i Afghanistan i årtier fremover. Vi bliver nødt til at lave et system, hvor vi lærer dem at tage ejerskab til processerne selv.
- Når vi giver slip på noget af kontrollen, så er der en risiko for, at noget kan ende i korruption, siger Kristian Jensen.
/ritzau/