Du skal stoppe på toppen - eller mens legen er god!
Meningen er den samme og meget tyder på, at tv-værten Olivia Salo har set helt rigtigt.
Sammen med garvede Rikke Gøransson er hun vært på den kommende sæson af Paradise Hotel, der får premiere på en for mange sikkert tømmermændsramt 1. januar 2025.
Rikke Gøransson bliver dog ene om at fortsætte i værtsjobbet.
Olivia Salo har valgt at stoppe - og da optagelserne er i kassen forlængst, havde hun sidste arbejdsdag tirsdag aften i Cirkusbygningen i København.
LÆS OGSÅ: Paradise-vært siger op.
Her præsenterede de to nemlig den kommende sæson med visning af to afsnit af det populære realityprogram, der med undertitlen "Tårer, taktik & trekanter" lover en tilbagevenden til det gamle koncept.
LÆS OGSÅ: Vildt: Nu er begge værter gravide.
Efter visningen - og før de mange gæster fortsatte ud i nattelivet - sagde Rikke Gøransson tak til sin medvært, som derefter i flere minutter høstede taktfaste klapsalver fra en propfyldt Cirkusbygning.