Dramaserien “Ulven kommer”, som blev vist på DR i efteråret, fortsætter med at gå sin sejrsgang i udlandet.
DR har netop solgt serien til de store europæiske tv-markeder i både Frankrig og England. I Frankrig har serien allerede virtuel premiere i denne uge på tjenesten “Salto”, mens briterne fra næste år kan se den danske dramaserie på Channel 4.
- I Frankrig var ’Ulven kommer’ sidste år udvalgt til den internationale festival Series Mania, og helt generelt sælger dramaserien rigtig flot internationalt. Vi har nu lukket salg til Frankrig, Tyskland, Spanien, Australien, Belgien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Polen, Storbritannien, Irland, Belgien, Holland og Luxembourg. Derudover oplever vi interesse fra både Nordamerika, Sydamerika og Italien, og også her arbejder vi lige nu med at lukke aftaler, siger Freja Johanne Nørgaard Sørensen, der er salgsansvarlig i DR, til dr.dk.
DR-dramaserien produceret i samarbejde med de øvrige nordiske landes public service-stationer, og derfor har ’Ulven kommer’ også været vist i Sverige, Norge, Finland og Island.
“Ulven kommer” er et socialrealistisk drama, der handler om pigen Holly (Flora Ofelia Hofmann), som anklager sin stedfar for grov vold. Socialrådgiveren Lars (Bjarne Henriksen), der får anbragt Holly og lillebroderen hos en plejefamilie, mens han forsøger at finde ud af, om der er hold i anklagerne. Som serien skrider frem, bliver det mere og mere uklart, hvem der taler sandt.
“Ulven kommer” er i otte afsnit og kan streames på DRTV.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.