Dansk tv-rigmand slagtes af anmelder: "Komisk ringe fiasko"

Den succesfulde iværksætter svarer igen ved at kalde anmeldelsen for noget fis.
Jesper Buch lægger ikke fingre imellem, når spirende iværksættere præsenterer deres håbefulde forretnings-idéer i DR-programmerne 'Løvens hule'. Nu får Jesper Buch selv en omgang med grovfilen, da Berlingskes anmelder ikke just er imponeret af den nye bog fra Just Eat-grundlæggeren.
Jesper Buch lægger ikke fingre imellem, når spirende iværksættere præsenterer deres håbefulde forretnings-idéer i DR-programmerne 'Løvens hule'. Nu får Jesper Buch selv en omgang med grovfilen, da Berlingskes anmelder ikke just er imponeret af den nye bog fra Just Eat-grundlæggeren. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix/arkiv

Den succesfulde forretningsmand Jesper Buch lægger ikke fingre imellem, når spirende iværksættere præsenterer deres håbefulde forretnings-idéer i DR-programmerne 'Løvens hule'.

Nu får Jesper Buch selv en omgang med grovfilen, da Berlingskes anmelder ikke just er imponeret af den nye bog fra Just Eat-grundlæggeren.

Avisens anmelder kastet blot én stjerne efter 'All in - 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter' - den nye rådgivningsbog fra Jesper Buch.

Boganmelder Rune Selsing kalder den nye bog for "en komisk ringe fiasko".

- Helt blæst er hans kapitel om, at Just-Eat har gjort verden til et bedre sted, at Danmark ikke skal være en nation af lønslaver, og at han selv overvejer at gå ind i politik, så børn i skolen kan lære at »lave et pitch der fænger«, lyder det blandt andet i dommen over bogen.

Selv har Jesper Buch ikke meget til overs for den nådesløse anmeldelse.

- Det er jo useriøst pladder, og jeg kan ikke andet end at grine af det. Han har jo ikke nogen forudsætninger for at anmelde en iværksætterbog, der henvender sig til unge iværksættere, så jeg ved ikke, hvad det er for noget fis, siger han til BT.

Jesper Buch fremhæver over for avisen, at hans nye bog har fået 4,5 stjerner hos e-bogstjenesten Mofibo.

Læs hele Berlingskes anmeldelse her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.