En dansk turist er anklaget for at have skudt en 21-årig engelsk landbrugselev i hovedet under en jagt i New Zealand. Det skriver Radio New Zealand.
Ulykken skete i forbindelse med en kaninjagt, hvor en større gruppe udlændinge drønede rundt i store firehjulstrukne biler udstyret med kraftige projektører. Midt i al virvaret af lyd, lys og skud blev den 21-årige ramt i hovedet med et skud fra en kaliber 22 riffel fra tæt hold.
Den 21-åriges tilstand beskrives som kritisk.
Den 48-årige dansker er sigtet for at overtræde våbenloven og er løsladt mod kaution. Sagen kommer for retten til februar.