På fodboldbanen styrer Fremad Amager mod toppen – klubben fører 2. divison og har kurs mod oprykning.
Men udenfor banen er et økonomisk mareridt under opsejling – en mulig konkurs lurer i horisonten, skriver Bold.dk.
Skrækscenariet skyldes klubbens ejer, Lars Hein. Han har været eneejer af klubben siden 2023. De økonomiske problemer skal findes i et af hans andre firmaer, Salescorp.
Her var de ansatte inviteret til firmafest i januar, men den måtte aflyses med kort varsel, da der ikke var penge i kassen.
Problemet med det er blot, at firmaet, der var hyret til at arrangere firmafesten, ikke har modtaget sin betaling og derfor har stævnet Salescorp for den manglende betaling. Det bekræfter ejeren af eventfirmaets ejer overfor mediet.
Ender Salescorp med at gå konkurs, kan det sætte gang i en domino-effekt, der også kan få Fremad Amager til at vælte.
Der afholdes retsmøde i sagen i Sø- & Handelsretten den 28. januar.