Et tragisk dødsfald har ramt en stor gymnasieskitur.
En 19-årig dreng fra Egå Gymnasium ved Aarhus døde kl. 6.30 i morges. Han var formentlig fuld, da han døde, men om det havde noget med årsagen til dødsfaldet vides endnu ikke.
Den 19-årige dreng var en blandt 169 gymnasieelever, der var afsted på turen til Risoul. Han blev fundet ude foran sit hotel kl. 2.15 i nat og blev derefter bragt til hospitalet i Briancon i de sydlige alper.
Det fortæller Anders Højlund, der er underdirektør i Danski, der arrangerede turen.
"En guide fandt den 19-årige nedenfor hans hotel. Han var på det tidspunkt omtåget, men guiden kunne godt tale med ham. Han sagde, at han var faldet ned fra altanen, men vi kan ikke med sikkerhed slå fast, at det ligger bag ulykken," siger direktøren til Newspaq.
Han kan ikke udelukke, at den 19-årige var beruset.
Danski har underrettet de pårørende og sendt sms til de mange andre skirejsende i området.