Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Spazio Teatro NOH'MA Teresa Pomodoro uddeler for ottende gang prisen International Prize Teatro Nudo di Teresa Pomodoro. Prisen uddeles til teatre og teaterstykker, som tør gå længere i søgen efter essensen af værdigheden og menneskeheden, samt de værdier vi alle deler.Teater Solaris har i samarbejde med Inuit Theatre Company, skabt særlig opmærksomhed omkring forestillingen Under Uvidenhedens Mørke. Forestillingen har siden premieren i foråret 2016 på Sonnerupgaard Gods, Teater Solaris' hjemsted, turneret med succes i både Danmark og Grønland.Ved fejringen af Grønlands Kulturhus Katuaq 20-års jubilæum, i februar 2017, bar forestillingen en central rolle, og spillede alle dage med stående bifald fra fyldte sale. Efterfølgende fortsatte forestillingen turnéen rundt i adskillige grønlandske byer.Digtet "Qasapis sidste dage" Under Uvidenhedens Mørke er et stort musikalsk epos der er på jagt efter den grønlandske sjæl, baseret på Villads Villadsens digt "Qasapis sidste dage". Digtet handler om afslutningen af nordbotiden i Grønland.Grønlænderen Qasapi rejste i konebåd ned for at hævne sig på nordboerne, der flygtede sydover, efter at have dræbt grønlændere. Med sig på rejsen havde han Mikerteq, som var den eneste overlevende kvinde fra nordboernes angreb på hendes bygd. Ved byen Aluk fandt de den sidste nordbo, en mand ved navn Trolle. Han blev harpuneret af Qasapi, som derefter deklarerede, at grønlændere nu for evigt vil bo i eget land. Fortællingen ender med at Qasapi, af skam over drabet på Trolle, drukner sig selv i havet.
International Prize Il Teatro Nudo di Teresa Pomodoro
Under Uvidenhedens Mørke vil blive opført i Spazio Teatro NO`HMA Teresa Pomodoro i Milano d. 24 og 25. maj 2017. Prisen International Prize Il Teatro Nudo di Teresa Pomodoro uddeles i november 2017.Der er mulighed for at se forestillingen, når der bliver sendt LIVE fra Teater Solaris' Facebook-side d. 24. maj kl. 21:00.Turen til Milano er kun blevet til en realitet gennem støtte fra en række grønlandske tilskudsgivere. Heriblandt Air Greenland, Polar Seafood, IttuNET og Qajak Trawl A/S.Teater Solaris er et nyetableret teater fra 2014, med placering på Sonnerupgaard Gods i Lejre Kommune. Teateret bestyres af den kunstneriske leder Sananda Solaris og direktør Josef Wolfugang Nielsen. Inuit Theatre Company er placeret i Nuuk og ledes af Simon Mooqqu Løvstrøm. Medvirkende: Nukâka Coster-Waldau, Miké Fencker Thomsen,
Alexander Montgomery & Karina Møller
Instruktør og koreograf: Sananda Solaris
Komponist: Ole Kristiansen
Tekster: Villads Villadsen
Idé og stifter af Inuit Theatre Company: Simon Mooqqu Løvstrøm
Følg Teater Solaris på Facebook, og læs mere om nomineringen og de kommende forestillinger på Teater Solaris
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.