Det belgiske cykelhold Unibet, der sandsynligvis bliver en del af næste års Pro Tour, har skrevet en toårig kontrakt med det unge danske talent 19-årige Troels Vinther, der næste år skal køre blot sin anden sæson som senior.
»Det er vist ikke rigtigt gået op for mig endnu, men det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det bliver spændende, men selvfølgelig også hårdt. Heldigvis er der også andre unge på holdet. Jeg talte med dem under Post Danmark Rundt, hvor de sagde, at de var interesseret i unge ryttere. Derefter har vi holdt kontrakten, og jeg har blandt andet talt med min holdkammerat Michael Skelde om det at bo i Luxembourg, som er planen nu,« siger Troels Vinther til CyclingWorld.dk.
Vinther kørte senest for Glud & Marstrand Horsens.