Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I Danmark har supermarkeder og discountbutikker nemlig for længst taget mange flere skridt for at bekæmpe madspild, siger Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked:
- Vi har i en årrække arbejdet meget målrettet på at nedbringe madspild i vores butikker i Danmark. Det er ikke alene nødvendigt for at udnytte jordens ressourcer mest forsvarligt. Helt grundlæggende er det bare god forretning.
Der er i Danmark skabt nogle rammer for virksomheder og supermarkeder, som er indrettet netop til at begrænse madspild. Virksomheder og supermarkeder betaler for at komme af med affald, og derfor kan man som virksomhed spare penge, hvis man gør noget for at undgå madspild og har en ordentlig affaldsbehandling.
Dansk Supermarked samarbejder med blandt andre Folkekirkens Nødhjælp om at etablere WeFood, Danmarks første butik, der udelukkende sælger overskudsmad. Flere steder på Sjælland og i Jylland er Dansk Supermarked også gået sammen med fødevareBanken om at distribuere overskydende madvarer til væresteder og andre institutioner, der tager sig af socialt udsatte.
- Som den største detailhandelsvirksomhed i Danmark er det klart, at vi føler en forpligtelse til at gøre noget ekstra i kampen mod madspild. Det forventer vores kunder af os, og derfor har indsatsen mod madspild været højt prioriteret i Danmark i mange år, siger Helene Regnell.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.