Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
For 40 år siden skrev heavy metal-sangeren Ozzy Osbourne rockhistorie, da han midt under en koncert bed hovedet af en flagermus, som muligvis var levende.
I et nyt studie får flagermusene nu en længe ventet oprejsning på Osbournes egen hjemmebane: Studiet viser, at flagermusene slår Ozzy Osbourne og alle andre sangere ved at spænde over langt flere oktaver end mennesket.
Samtidig growler de med præcis samme metode som dødsmetalsangere, skriver Videnskab.dk, hvor du kan høre, hvordan det lyder.
»Når man arbejder med eksotiske dyr som flagermus, er det meget sjældent, at der er en direkte analogi til mennesker. Men i det her tilfælde er analogien meget præcis. De growler med helt samme teknik som dødsmetalsangere,« siger Peter Teglberg Madsen, som er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie, til videnskabsmediet.
Det nye studie kommer fra et forskerhold på Syddansk Universitet, som for hidtil første gang har filmet, hvad der foregår inde i en flagermus’ strubehoved, når den producerer lyden.
Det var i forvejen kendt, at flagermus er ekstreme, når det kommer til lydproduktion.
De kan udsende lyd med et kæmpe spænd af frekvenser, der langt overstiger alle andre hvirveldyrs, inklusive menneskets. Hele syv oktaver råder en normal flagermus over, rapporterer forskerne.
»Det er ret vildt. Pattedyr har typisk en rækkevidde på tre-fire oktaver, og mennesker har typisk omkring tre. De bedste menneskesangere kan nå op på omkring fem oktaver, men det er kun få sangere som Mariah Carey og Prince,« siger Coen Elemans, som er professor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Han har stået i spidsen for det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology.
Flagermus bruger som bekendt deres lyde til at finde vej og jage bytte – såkaldt ekkolokalisering.
Det foregår ved, at flagermus udsender højfrekvente lyde, som reflekteres af omgivelserne; eksempelvis et træ, som flagermusen skal vige udenom eller et insekt, som flagermusen vil fange.
Lydene, som flagermus bruger til ekkolokalisering, har som regel så høje frekvenser, at menneskets ører ikke kan opfange dem.
»De høje frekvenser er perfekte til ekkolokalisering, men problemet er, at du ikke kan bruge højfrekvente lyde til kommunikation. Lyden bliver kun udsendt i en bestemt retning, og den dør hurtigt ud,« forklarer Coen Elemans.
»Hvis man skal kommunikere med andre, skal man bruge lyde med meget lavere frekvenser, og lydene skal gerne sendes bredt ud til alle sider, så andre kan høre dem,« fortæller han og fortsætter.
»Det viste sig, at når flagermusene laver deres lavfrekvente lyde, så bruger de deres falske stemmelæber, præcis ligesom dødsmetalsangere gør det, når de growler.«
'Falske stemmelæber' kaldes sådan, fordi de ligner ’rigtige’ stemmelæber. De bliver normalt ikke brugt, når mennesker skal tale eller synge.
Kun dødsmetal-growlere og strubesangere fra nogle få kulturer rundt om i verden - Tuva-folket i Sibirien og Mongoliet - bruger også deres falske stemmelæber til at frembringe lyd.
Forskerne mener altså, at flagermusene bruger deres lavfrekvente lyde – deres dødsmetal-growling – til at kommunikere med hinanden.
Growle-lydene bliver typisk udsendt, når flagermus flyver ind eller ud af en tætpakket koloni – måske for at fortælle at ’her kommer jeg’.
Dog understreger forskerne, at man ikke ved, hvad flagermusene ønsker at kommunikere med deres growle-lyde.
Forskerne indledte egentlig deres undersøgelse, fordi de ønskede at finde ud af, hvad der gør flagermus så ekstremt dygtige til ekkolokalisering.
Indenfor industrier der eksempelvis laver sonarer – en teknik, som bruger lyd til at finde ting under vand – er der nemlig interesse for at kunne efterligne flagermus, forklarer Coen Elemans ifølge Videnskab.dk.
»Vi var i gang med at finde ud af, hvordan flagermus laver deres lyd til ekkolokalisering. Der er virkelig stor interesse for det i øjeblikket, også indenfor militæret,« siger han.
Vildt Willerslev-studie kritiseres: »Mammutter uddøde ikke for 4.000 år siden«
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vildt-willerslev-studie-kritiseres-mammutter-uddoede-ikke-for-4000-aar-siden
Amerikansk forskning afslører: Jylland er virkelig mørkt
https://videnskab.dk/kultur-samfund/amerikansk-forskning-afsloerer-jylland-er-virkelig-moerkt
https://videnskab.dk/naturvidenskab/hoer-selv-flagermus-growler-som-doedsmetalsangere
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk