Distribution af betalingskort, hacking af computere, hæleri, bedrageri og databedrageri for cirka 500.000 kroner.
Det er en cocktail, der ikke helt matcher lovens rammer, og derfor må en 23-årig mand fra Nordjylland nu imødse at tilbringe tre år i fængsel.
Politiet oplyser, at man fik hjælp fra FBI i sagen, skriver politiken.dk.
Den dømte styrede et forum på internettet, hvor han distribuerede og misbrugte hackede oplysninger om betalingskort. Han havde flere end 100.000 af den type oplysninger.
Udover FBI har tysk politi også hjulpet i sagen, der begyndte at rulle for et års tid siden. Den dømte har domme for bedrageri bag sig, og han har accepteret straffen.