Helle Fagralid var kun ni-ti år gammel, da hun begyndte at snuse til skuespil.
Sammen med sin mors kæreste lavede hun hørespil - alle mulige forskellige slags reportager, som blev indspillet på en spolebåndoptager.
De lavede også et indslag, som hed "Gysertimen".
De digtede selv spøgelseshistorierne og spillede alle rollerne. Og om aftenen sad de i mørket kun oplyst af stearinlysenes skær og lyttede til optagelserne.
- Jeg var rædselsslagen, fortæller Helle Fagralid.
- Jeg kunne slet ikke tåle at høre det og kunne ikke sove bagefter, selv om jeg havde været med til at lave det og jo kunne høre, at det var min egen stemme og min mors kærestes stemme på spolebåndet.
- Det er fiktionens kraft og fantasiens magt.
Sådan har Helle Fagralid det på sin vis stadig den dag i dag.
Netop nu kan den 44-årige skuespillerinde ses i anden sæson af Viaplays thrillerserie "Den som dræber".
Heri spiller hun efterforskeren Karina Hørup, der leder den enhed, som de forgangne fem år har forsøgt at opklare en række bestialske drab begået mod unge mænd.
Enheden får følgeskab af adfærdspsykologen Louise - spillet af Natalie Madueño - som har specialiseret sig i at tegne gerningsmandsprofiler.
Hun kender et af ofrenes mødre og tilbyder holdet sin ekspertise.
Modsat mange andre thrillerserier så centrerer "Den som dræber" sig ikke om, hvem der gjorde det, men hvorfor gerningsmanden begår det ubegribelige.
Og den del appellerede til Helle Fagralid.
- Godt nok er serien brutal, blodig og uhyggelig, men den handler også om at prøve at forstå personen bag forbrydelserne, det psykologiske og undersøgelsen af, hvad der driver et menneske til ondskab.
- Det synes jeg, er meget mere interessant, lyder det fra den erfarne skuespillerinde.
Helle Fagralid fik sin første filmrolle i 1987.
Senere fulgte film som thrilleren "Farligt venskab" og det anmelderroste drama "Lad isbjørnene danse".
- Da jeg havde læst manuskriptet og skulle overveje, om det var noget, jeg havde lyst til, slog det mig, at min karakter, Karina, på mange måder er en lidt atypisk efterforsker, siger Helle Fagralid og uddyber: - Hun har ikke nogen personlige problemer. Hun har ikke nogen diagnose, misbrug eller knas med familien. Hun er egentlig ganske almindelig, og det kan jeg faktisk meget godt lide. Hun er stærk. Hun er klog. Og hun er enormt rummelig. Der er ikke indbygget nogen intriger - det kunne man meget nemt skrive ind - og det var jeg meget nysgerrig på, og det interesserede mig at skulle arbejde med en karakter, som tilsyneladende er så uproblematisk. (Arkivfoto) Domenico Stinellis/Ritzau Scanpix
I 2001 fik Helle Fagralid papirer på sit talent, da hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.
Kort efter blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater, hvor hun var fast i 14 år.
I 2013 fik hun tildelt Ridderkorset for sit virke, som også har ført til roller i tredje sæson af DR-krimitrilogien "Forbrydelsen" og i dramaet "Sorg og glæde", der indbragte hende en Robert-statuette.
Helle Fagralid har næsten ikke kendt til andet end skuespillets verden, så for fire års tid siden besluttede hun at udvide horisonten.
Hun begyndte på en bachelor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.
- Jeg har lavet film og teater, i princippet siden jeg var ti år. Jeg har da også gået med aviser, haft et rengøringsjob, arbejdet på et fritidshjem og tre måneder i en tøjbutik, men ellers har jeg aldrig lavet andet, så jeg trængte simpelthen til også at prøve noget andet, fortæller Helle Fagralid.
- Det akademiske og at kunne brede mig lidt ud fra teatret og ind i billedkunstens verden har jeg altid været meget nysgerrig på. Og det passede enormt godt med, at jeg stoppede på Det Kongelige Teater og blev freelance.
- Det frigav noget tid, jeg ikke kunne finde før, til at undersøge, om jeg kunne noget andet.
Helle Fagralid forsikrer, at det ikke er et farvel til skuespillet.
- Jeg har ikke vidst, hvad det vil sige at kunne andet end det, og derfor bliver det også en stor del af min identitet.
Indtil videre er det også lykkedes at mingelere studiet med skuespillet ved at studere om dagen og spille om aftenen.
Da hun mødte op til den første optagedag på "Den som dræber", kom hun direkte fra en mundtlig eksamen.
Til jul afslutter hun kandidaten og kan kalde sig cand.mag. i kunsthistorie.
- Jeg synes, jeg allerede er meget godt i gang i forhold til at prøve at bruge det i praksis. Jeg har lavet nogle kunstnerinterviews til forskellige aviser, og så arbejder jeg sammen med en kunstner på en lille bog.
- Indtil videre fungerer det godt at kombinere de to ting, og det giver mig en stor frihed at have begge dele. Men det kan da godt være, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at skrue mere op eller ned for enten skuespillet eller kunsthistorien. Det må tiden vise.
- Men det er i hvert fald dejligt at kunne flere ting og have de muligheder. Også rent personligt føles det godt at gennemføre en universitetsuddannelse og blive klogere.
"Den som dræber" består af otte afsnit og kan ses på streamingtjenesten Viaplay.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus