Den unge, danske skuespillerinde Clara Rugaard har landet endnu en international rolle. Denne gang i Netflix-succesen "Black Mirror".
Det skriver det amerikanske medie Variety.
Det 24-årige stortalent skal i den dystopiske sci-fi-serie spille over for hollywoodstjerner som Pearl Harbour-skuespilleren Josh Hartnett, Aaron Paul, der er kendt fra "Breaking Bad", og Kate Mara, der er kendt for sin rolle i "House of Cards".
Clara Rugaard optrådte første gang på det danske filmlærred tilbage i 2013. Her spillede hun rollen som Julie i familiefilmen "Min søsters børn i Afrika".
I 2016 bragte karrieren hende for første gang til udlandet, da hun landede rollen som Ana i tv-serien "The Lodge".
Siden har hun blandt andet spillet over for store navne som Million Dollar Baby-skuespillerinden Hilary Swank i Netflix-filmen "I Am Mother".
Snart kan hun også opleves i filmen "Mary's Monster", hvor hun spiller over for Game of Thrones-stjernen Kat Harrington.
Premieredatoen for sjette sæson af "Black Mirror" er indtil videre ukendt.
/ritzau/
Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.