En fejlagtigt opbevaret fersk laks koster nu stjernekokken Bo Bech elitesmileyen i hans restaurant Geist.
Fødevarestyrelsens kontrollanter fandt under et besøg i den dyre og eksklusive restaurant på Kongens Nytorv i København den 24. juni den ferske laks i et køleskab, hvor temperaturen var 12 grader.
Den temperatur er adskillige grader over den temperatur, som laks helst skal opbevares under.
Her er den optimale temperatur mellem nul og to grader, for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier.
"Virksomheden opbevarer i køleskab fersk laks ved en temperatur målt med lufttermometer på 12°C, der blev endvidere målt en kernetemperatur i fersk laks med indstikstermometer på 10°C", står der i Fødevarestyrelsens rapport.
Af rapporten fremgår det desuden, at indskærpelsen står i mål med mængden af laks. Derfor slipper Geist for at få en bøde.
Resturanten er dog blevet pålagt at skulle betale for to opfølgende kontroller.
Udover den fejlagtigt opbevarede laks faldt Fødevarestyrelsens kontrollanter også over en deltalje på noget af køkkenets service.
Ifølge rapporten blev der fundet skåle til oliven, hvor der var skader på emaljen, sådan at de ikke kunne rengøres.
Skålene blev ligesom laksen kasseret med det samme.
Bo Bech er kendt fra blandt andet TV3-programmet "Med kniven for struben"