På en militærbase i Afghanistan blev en kvindelig, dansk soldat sidste år voldtaget af en mandlig kollega.
Det fremgår af dommen fra en enig domsmandsret ved Retten i Glostrup. Manden er fredag idømt to år og seks måneders fængsel.
Ifølge domsmandsretten er det bevist, at den mandlige soldat på en terrasse på militærbasen pressede kvinden ned mod en solseng og tvang sig til samleje. Selv om kvinden prøver at skubbe ham væk og siger stop gentagne gange.
- Vi har fundet forurettedes forklaring troværdig, lyder det fra dommer Jakob Friis Nólsoy ved domsafsigelsen.
Den mandlige soldat skal også betale tortgodtgørelse på 100.000 kroner til sin kvindelige kollega.
Den mandlige soldat har anket dommen til frifindelse.
/ritzau/