Der var dømt snowbordcross ned af bjerget i Vancouver i nat dansk tid. Og de kvindelige snowboardere gav den hele armen.
Desværre for det danske islæt ved konkurrencen forløb tingene ikke helt efter planen. Den 26-årige Julie Lundholdt var nemlig en tur ned i sneen i kvartfinalen efter hun næsten stødte sammen med østrigeren Doresia Krings, hvilket kostede vigtige sekunder.
"Jeg er skuffet. Jeg havde en god start, og jeg holdt min linje, som jeg skulle, men det slog mig ud af fokus," sagde Julie Lundholdt efter sit gennemløb ifølge politiken.dk.
Julie Lundholdt sluttede på en 15. plads, mens canadieren Maelle Ricker vandt guld, mens Deborah Anthonioz fra Frankrig vandt sølv og Olivia Nobs fra Schweiz tog bronzemedaljen.
Fjerdepladsen gik til Helene Olafsen fra Norge.